Verden er vendt på hovedet. Det vi skulle før, må vi ikke. Være sociale. Se vores familie og venner.

Vi ældre, der har styrtet rundt og gjort gavn, passet og leget med de små børn, er nu pludselig dem, der skal passes på. Og efter påske er det de små, der skal ud, og vi skal blive hjemme.

Mærkeligt at stå at råbe med datteren fra hver sin ende af den lille vej.

Men solen skinner, der er fuldmåne, og heldigvis kan vi gå rundt i de smukke områder vi kan finde, helst dem, hvor de andre ikke går.