Coronavirus. Milde himmel. Det er næsten ikke til at holde ud. Så megen usikkerhed. Den første smittede i Danmark klarede det fint og er rask, men nu er ældre blevet udsat for smitte.
Og da ældre er sårbare over for virussen, er alle nødt til at passe på for ikke at smitte. Og så blev vi oplyst om, at omkring 1500 hvert år dør i Danmark af influenza. Det er for mange en nyhed.
Nå, men så skal jeg ikke ud at rejse lige nu. Det afbøder jeg med bogen “Orientekspressen” af den norske journalist Torbjørn Færøvik. Med et atlas ved siden af er jeg virkelig afsted. Fantastisk hvad den mand beriger med af viden ved siden af rejseoplevelsen. Rejsen går fra London til Samarkand. Til morgen har jeg været i Georgien og Aserbadsjan og er på vej til Turkmenistan.